Gør drømmen om romantiske bondehusvinduer til virkelighed

17 oktober 2021 Christinna Damkjær

advertorial

Drømmer du om en bolig, der emmer af idyl og god gammeldags hygge, så er en udskiftning af vinduer måske værd at tage med i dine næste overvejelser om boligforbedring og -indretning. Med bondehusvinduer kan du skabe et rum, der henleder tankerne på gammeldags, landlig charme, hvor markerne bølger, stokroserne rejser sig mod husmuren, og hvor sneen lægger sig langs sprossernes kanter ved juletid.

Det kan også være, du allerede har bondehusvinduer i din bolig, men at disse efterhånden er af ældre dato og trænger til udskiftning. Gamle vinduer passer sjældent til de krav, vi nu til dages har til vinduer. Ved at skifte til nye bondehusvinduer, kan du bevare det nostalgiske udtryk samtidig med, at du får moderne lavenergiruder og herved sparer på varmeregningen.

Hvad er bondehusvinduer?

Bondehusvinduer er vinduer, hvor vinduesfagene er opdelt i felter af sprosser. Bondehusvinder er altså en underkategori af sprossevinduer. Typisk er et bondehusvindue sidehængt med to fag, men det er også muligt at få bondehusvinduer med et enkelt fag eller flere end to fag.

Når du skal anskaffe dig nye bondehusvinduer, er der forskellige overvejelser, du skal gøre dig. Udover antallet af fag, kan du også vælge antallet af ruder per fag. Det er desuden værd, at du sikrer dig, at dine nye vinduer er CE-mærket, så du ved, hvilken kvalitet du får.

Herudover skal du gøre dig nogle tanker om, hvilke materialer du ønsker vinduerne opført i. Du kan vælge rammer og sprosser i rent træ, men du kan også beskytte træet og forlænge vinduets levetid med aluminium. Derudover skal du forholde dig til, hvor mange lag glas, du vil have i.

Sidst, men ikke mindst, skal du tænke over ting som farver, lukketyper, hængsler, sprossetyper, profiler og udluftningsventiler. Med de mange valgmuligheder kan du få bondehusvinduer præcis, som du ønsker dem.

Flere Nyheder