Backgammon – meget mere end terninger

By:

Backgammon – det perfekte spil

Vidste du godt, at backgammon er et ældgammelt spil? Faktisk blev backgammon spillet så langt tilbage som for 5000 år siden. Det er rigtig lang tid, og spillet har ikke ændret sig i alle de mange år.

For at et spil kan bevare sin popularitet i årtusinder, så skal der virkeligt være tale om et spil, der tager kegler, og det må man sige, er tilfældet med backgammon. Det mest geniale ved spillet er den unikke kombination af held og dygtighed.

Du kan aldrig helt forudse, hvad der kommer til at ske i spillet, for det hele kan vende på få runder, hvis du eller din modstander ruller nogle gode terninger. Det ene øjeblik ligger du til at vinde, og pludseligt kæmper du for at overleve i spillet, hvis din modstander har held med sine slag.

Den dygtigste spiller vinder trods alt flest gange

Men lad os sige, at du spiller 10 omgange mod den samme modstander, så vil den dygtigste af jer vinde de fleste spil. Det skyldes, at I statistisk set vil slå nogenlunde lige mange af de samme kombinationer med terningerne. Derfor er det dygtigheden som bliver afgørende.

Og i backgammon kommer dygtighed an på din viden om statistik, og på din viden om muligheden for blive slået hjem, hvis du flytter dine brikker til forskellige pladser på pladen.

Er det svære regler?

Nu tænker du måske, at det lyder lidt kompliceret med det her statistik, og at det må være et svært spil at lære. Men det er det faktisk slet ikke. Backgammonreglerne er ikke spor indviklede. Du skal blot starte med at sætte brikkerne på en bestemt måde. Derefter kan du flytte 2 brikker lige så mange pladser, som øjnene på terningerne viser.

Nogle gange kan du rykke lidt mere ved dobbeltslag (hvor terningerne begge viser det samme).

Faktisk er det ret nemt at lære. Så se at komme i gang – det er også ret sjovt at spille online.

 

Posted in: spil blog